fbpx

F.A.Q

Få svar på alle dine spørgsmål her!

App

Problemer med vores app?

Du kan læse alt om vores app i vores ‘App Guide‘.

BETALING

 

Hvad koster en billet?

Dem der er hurtigst ude af starthullerne (hvis sådan nogle findes til DM i Hyggebold) betaler mindst. Dette skyldes vores nattesøvn, mindre brug af kassekredit inden dagen samt bedre muligheder for forberedelse. 
Priserne kategoriseres under; early-bird, normal-bird og late-bird.
Betalingen er nem og bekvemt via vores billet-samarbejdspartner Billetto.
Billetten inkluderer fodboldturnering, grill-buffet, teltfest og afterparty med gratis transport i busser til byen når festen slutter.

Hvordan får vi vores billet?

Umiddelbart efter din bestilling modtager du en billet fra Billetto på e-mail. Dette er din billet. Denne skal medbringes på dagen og afleveres i informationen. Den behøver ikke at være printet ud – men det er en fordel. Billetten gælder for hele holdet. 

TURNERINGEN

Hvor bliver DM i Hyggebold afholdt?

Igen i år bliver arrangementet afholdt på Lyseng Fodboldanlæg i Århus syd (Kort).

Hvor mange kampe deltager man i?

Alle er garanteret 3 kampe, men semi-finalister og finalister får flere kampe. Derudover bliver der arrangeret venskabskampe i løbet af dagen, hvis formen er til det. Venskabskampe er for dem som er røget ud i gruppespillet pga. dommerfejl, mod-vind, skader, jordens (til tider) skæve rotation mv.

Skal man have ens farvet tøj på?

Det vil klart være en fordel men ikke en nødvendighed, da vi har overtrækstrøjer. Der plejer at være præmier til det hold med det fedeste holdtøj… :-) OG vi ser meget gerne udklædning, matchene og specielt trykte holdtrøjer mv.

Hvad med reglerne og turneringsplan?

Det vil blive sendt ud på mail i dagene op til arrangementet. Reglerne kan dog også læses her; Regler på dagen.

DRIKKEVARER

Må man tage sine egne drikkevarer med?

NEJ…. Da DM i Hyggebold er et dejlig billigt arrangement, og ikke kan løbe rundt uden barsalget, beder vi alle vores gæster om ikke at tage egne drikkevarer med men istedet støtte op om DM i Hyggebold.

TELTFESTEN 

Kan jeg komme i bad før maden?

Omklædning og bad er muligt. Hvis du bor i nærheden er det selvfølgelig også en mulighed at tage hjem og gøre dig klar til fest.

Hvad koster øl mv. i baren?

Der er selvfølgelig meget medgørlige priser i baren, og vi arbejder konstant efter endnu skarpere priser. Priserne vil kunne ses til arrangementet.

Hvordan kommer vi fra teltfesten og ind til byen?

Der kommer busser og henter os, og som kører ind til byen (og de er naturligvis gratis!). Når vores fest lukker, er der gratis adgang til vores after-party inde i centrum af Århus.

Kan jeg opbevare mine ting til næste dag?

Det vil være muligt at få opbevaret sin taske indtil kl. 13 dagen efter – det er på eget ansvar (de vil være aflåst).

MADEN

Er maden noget for mig?

Lækker grillbuffet, hvor du kan vælge imellem flere forskellige slags kød, salater og andet tilbehør (inkluderet i en holdbillet til 8 pers. – gæster kan tilkøbes).

Kan jeg købe frokost?

Ja, der er god, billig og velsmagende frokost i løbet af dagen.

GENERELT

Sker der noget andet end fodbold?

Ja, der vil være mange sjove konkurrencer i løbet af dagen. Vi afholder, traditionen tro, DM i Straffespark. Ligeledes vil der være masser af “legesager” til alle i alle aldre, samt mulighed for at lave sine egne venskabskampe imod andre. 

Må jeg godt tage tilskuere med?

Ja, der er fri adgang dagen igennem! Derudover kan der tilkøbes  billet til festen og grillbuffet, hvis de ønsker at være med hele aftenen.
Billetter kan købes via vores hjemmeside eller på dagen, dog vil der kun være et begrænset antal på dagen, så vi anbefaler at man køber på forhånd.

Tager I imod Dankort?

Ja! Men men men, husk endeligt kontanter. Grejet kører på 3G, hvilket jo ikke altid er helt “bullet-proof”. Ligeledes skaber det noget ventetid i baren, specielt når der er tryk på.

 

Hvis du ikke fandt svar på dit spørgsmål i vores F.A.Q, så skriv endelig

MESSAGE SENT!
Info
Mikama Events IVS
Chr. Wærums Gade 27
8000 Aarhus C
Telefon
31514714
CVR
38386581